Geninvestering af udbytte

December 2023

 

Det er en god ide at geninvestere sine udbytter især i disse tider med lave renter. Men det kræver, at du aktivt tilmelder dig denne service inden udbetalingsdatoen.

 

Bestyrelsen  i Strategic Danske Aktier har besluttet, at udbyttet for 2023 vil være minimumsudlodningen, og der er mulighed for automatisk geninvestering.

 

Udbyttet for 2023 er beregnet til kr. 3,40 pr. andel, og har valør på kontoen den 14. februar 2024.

 

Se fondsbørsmeddelelsen her

 

Dit udbytte er den del af årets afkast, der ifølge lovgivningen skal udbetales til investorerne.

 

Når du geninvesterer dine udbytter, sikrer du, at det beløb du oprindeligt investerede, fortsat er aktiveret.

 

Det kan på sigt være afgørende for, hvor meget du får ud af din opsparing, og derfor er det vigtigt at overveje automatisk geninvestering.

 

Automatisk geninvestering er helt enkelt

Udbetaling af udbytter er et lovkrav, men det kræver, at du selv aktivt tilmelder dig servicen ved geninvestering. Dette skal gøres FØR udbetalingsdatoen.

 

Du skal henvende dig til egen depotbank og lave en geninvesteringsaftale.

Du skal dog være opmærksom på, at nogle banker tager et gebyr for håndtering af automatisk geninvestering.

 

Hvad er udbytte?

Udbytter udbetales i februar, og størrelse er i praksis givet af skattereglerne. Beløbet godkendes formelt af generalforsamlingen.

 

Udbyttet er kun en del af dit samlede afkast. Dit afkast er den totale fortjeneste, som du har opnået ved at investere. Afkastet består således både af dit udbytte og den kursændring, der har været på din(e) fonde i løbet af året.

 

Når du skal vurdere, om du har lavet en god investering, er det derfor altid afkastet, du skal kigge på – ikke kun størrelsen på udbyttet. Det skyldes, at udbyttet blot er en del af din fortjeneste.

 

Et eksempel

Vær opmærksom på, at dette er ikke de faktuelle tal for Strategic Danske Aktier

 

Du har købt et investeringsbevis til kurs 100, og frem til generalforsamlingen stiger kursen til 110.

Fonden udbetaler det år 4 kr. i udbytte til investorerne.

Da udbyttet tages direkte fra din investering, falder fondens værdi til kurs 106.

Værdistigning (efter udbytte): 6 kr.

Udbytte: 4 kr.

Samlet afkast: 10 kr.

 

Dagen efter at a`conto udlodning besluttes, stilles Indre Værdier som normalt efter afregning af udlodningen.

 

Efter Indre Værdi er stillet beregnes endvidere kursen for geninvesteringen, som er Indre Værdi efter at udbyttet er gået fra i kursen.

 

Du kan læse mere om her, hvordan udbytte pr. andel opgøres.

 

Hvorfor geninvestere?

Hvis du ikke skal bruge pengene her og nu, kan det være en god idé at geninvestere, da udbyttet ellers tages direkte af din investering, hvorved værdien af fonden falder med det samme beløb, som du får i udbytte.

 

Med andre ord - hvis du ikke vælger at geninvestere udbyttet, vil du have færre penge investeret end før udbetalingen af udbytte.

 

Ved automatisk geninvestering sikrer du også, at dit udbytte ikke bliver udbetalt til en bankkonto med lav eller ingen rente, men fortsætter med at arbejder for dig.

 

Beskatning ved geninvestering af udbytte 

Der er ikke nogle skattemæssige fordele ved at få udbetalt udbytter.

 

Ved automatisk geninvestering af frie midler tilbageholdes udbytteskat a conto, på samme måde, som hvis udbyttet udbetales kontant.

 

Ved investering af pensionsmidler er der ikke udbytteskat.