Investeringsforening

I en investeringsforening køber du investeringsbeviser, som svarer til andele og du bliver samtidig en del af en forening. Du er medejer af foreningen.

 

Øverste myndighed er generalforsamlingen, og du har som medejer stemmeret på generalforsamlingen. Her vælges en bestyrelse, hvis primære opgave er at sikre at foreningen drives i overensstemmelse med vedtægterne.

 

Selv for beskedne beløb kan du her få professionel formuepleje med stor risikospredning inden for foreningens profil.

 

Investeringsforeninger opdeles ofte i afdelinger alt efter investeringsprofil, f.eks. aktier eller obligationer, danske eller udenlandske.

 

Foreningens strategi kan være aktivt at forvalte din investering, det vil sige at forvalteren stræber efter at skabe et merafkast i forhold til markedsudviklingen. Forvaltningen kan også være passiv, hvor et indeks følges.

 

Foreningen kan være enten udbytteudloddende, det vil sige, at afkast udbetales til medlemmer, eller akkumulerende, hvilket betyder, at afkast geninvesteres i foreningen, og afspejles i kursen på investeringsbeviset. Du beskattes ud fra disse.

 

Investeringsforeninger skal godkendes af Finanstilsynet, og er underlagt en række lovkrav i Loven om Investeringsforeninger.

 

Afkast

Afkastet i en aktiebaseret investeringsforening vil bestå af udbytte fra de underliggende aktier samt kursændringer på samme.

 

Afkastet i en obligationsbaseret investeringsforening vil bestå af renter, udtrukne/indfriede obligationer fra de underliggende obligationer samt kursændringer på samme.

 

Afkastet vil typisk være det samme, som hvis du selv havde investeret direkte i de underliggende papirer, men du her behøver du ikke have erfaring med at investere, og bruge tid på at følge dine investeringer.

 

Omkostninger betales løbende som en del af formuen under forvaltning, typisk i niveauet 0,5% - 2% p.a. afhængigt af afdelingens profil. Investeringsforeninger er meget velegnede som langsigtet investering.

 

Risiko

Der findes investeringsforeninger med høj, mellem og lav risiko. Afkast og risiko følges ofte ad – vælger du lav risiko vil der ofte være et mere beskedent langsigtet afkast, end hvis du vælger høj risiko.

 

Risiko ved investeringsbeviserne afspejler typisk risikoen ved de underliggende papirer.

 

Du bør derfor overveje din risikoprofil og investeringshorisont, og derudfra udvælge den type som opfylder din risikovillighed og dine afkast krav.

 

I foreningens Central Investorformation er det muligt at se enkeltinvesteringerne og vægtningen af disse, som investeringsbeviset indeholder.

 

Finanstilsynets risiko mærkning for investeringsforeninger er GUL.

Du kan læse mere om dette her.

 

Ulemper

Enkeltaktier må maksimalt fylde 10%, hvilket betyder, at investeringsforeningen ikke kan beholde over 10% i en aktie, såfremt værdien af denne skulle overstige dette ved kursstigninger.

 

Man vælger ikke selv de specifikke værdipapirer. 

Der er omkostninger forbundet med at drive en investeringsforening, f.eks. gebyr til porteføljeforvalteren, som man er med til at betale, når man ejer investeringsbeviser i foreningen.